Skovhusmarked 2015
Skovhusmarked 2015

Program for Skovhusmarkedet 2015.
I weekenden lørdag den 27. juni til søndag den 28. juni kl. 11-17 (begge dage) afholder Skovhuset kunstmarked, hvor en række inviterede kunstnere udstiller og sælger bl.a. malerier, skulpturer, keramik, smykker, og filtarbejder. Der bliver også mulighed for at udforske egne, kreative sider på de åbne værksteder for tegning, arkitektur, maling, stenhugning, raku (keramik) mm. Børn og voksne er lige velkomne! I løbet af begge dage er der underholdning i form af bl.a. cirkus og musik.
I år kan man endvidere for en billig penge købe kunstkataloger og plakater fra nogle af de mange udstillinger, der er vandret gennem Skovhuset i årenes løb.
Deltagende kunstnere: Birgit Brandt, Elaine Aunsbjerg Nielsen, Rikke Heinecke, Karen Serena, Birgitte Knudsen, Olav Johannisson, Christa Julin, Lisbeth Murel, Annie Cornier, Elisabeth Westerstråhle, Lisa Skøde Damsgaard, Cecilie Breinholm Christensen, Merit Reimer, Malthe Jos Lundquist, Benjamin Bille Leerhøj - og Ulf Stubbe Teglbjærg der vandt Årets Talentpris 2013 for unge i Furesø Kommune. Ulf er tidligere elev fra Skovhusets billedskole. Se nogle af hans værker fra billedskole-tiden her.
Program for Skovhusmarkedet 2015.
Foto: Niels Plum