Grafisk Værksted-2
På Grafisk Værksted arbejdes der med
- Trykplader af kobber, som manuelt kan ridses, kradses eller påføres mærker og billedtegn på anden vis. Kobberet kan også dækkes af akrylbaserede ætsegrunde, hvori billedet tegnes eller påmales, hvorefter trykpladen bearbejdes kemisk ved ætsning i jernklorid.
- Teknikken fotogravure og fotopolymertryk: Fotos, tegninger eller andet billedmateriale overføres via overheadfolier fra computer eller kopimaskine til kobberpladen med uv-lys, og kan trykkes som selvstændigt udtryk eller kombineres med teknikker nævnt ovenfor.
- Vandbaserede trykfarver, hvor du kan vælge om du vil lave sort/hvid - grafik eller du vil lave farvetryk. For tiden kombinerer vi ofte trykmåden monotypi med ovennævnte teknikker.
Kursusansvarlig og underviser
Grafiker Gunnar Nielsen: gunnargrafik@hotmail.com
Generelt om undervisningshold og kurser
Kursusforløb i forår og efterår foregår på lørdage. Sommerens ugekursus foregår 5-6 hele og sammenhængende dage.
I 2015 kan Skovhuset desværre ikke tilbyde grafikkurser forår og efterår, da Gunnar har 2 store udstillinger i år, (i Æglageret i Holbæk i sept. og i Skovhuset i nov.). Sommerkurset foregår i uge 28.
Målgruppe: Voksne.
Sted: Skovhuset, i Grafisk Værksted på 2. sal.
Pris: 2500 kr. excl. materialer.
Tilmelding: Pr. mail til: Gunnar Nielsen: gunnargrafik@hotmail.com
Holdnavn skal oplyses ligesom oplysninger om deltagerens fulde navn, adresse, mobil og email.
Indbetaling: Der kan indbetales til Skovhusets konto 2310 - 319 0049 603 med reference til holdnavn foruden navnet på deltager.
Underviser: Skovhusets faste underviser grafiker Gunnar Nielsen
Lån af Grafisk Værksted
Som kursist, eller tidligere kursist, er man velkommen til at låne Grafisk Værksted i Skovhuset på lør- og søndage mellem kl. 11-17, når der ikke er koncert, foredrag eller lignende i huset, og man blot kender rigtig godt til udstyr og teknik. Prisen er kr. 100 per dag + materialer. Kobbertryk-papir kan købes for 40 kr. pr. ark. Man kan arbejde frit i ro og mag på værkstedet, blot man rydder op efter sig.
Skovhuset er glad for de mange brugere af værkstedet, men vi vil også fortsat kunne holde det i god stand, derfor den lille brugerbetaling. Aftale træffes med kommunikations- og administrationsansvarlig Camilla Kjelds pr. mail: cak@furesoe.dk eller telefon 72 35 61 41 i husets telefontid man-, ons- og fredag kl. 10-12.