Iben Dalgaard - Be My Guest, 2011
Indkøbt af Skovhusets Bestyrelse og kunstnerisk leder med støtte fra Ny Carlsbergfondet, Georg Jensen Damask og Glarmester Svensson.
Globalisering er et mantra lig ordet finanskrise i disse år. Men ingen af de to begreber er hjemmehørende i idéernes verden. Både globalisering og finanskrise er udtryk for nogle kulturelle handlinger med omsiggribende konsekvenser, mentalhistorisk som konkret økonomisk.
Iben Dalgaards environment Be My Guest er en om-sig-gribende installation og en iscenesættelse af kulturelle ritualer, vaner og bestemmelser.
De 8 damask duge er skænket af Georg Jensen Damask og rummer trådarbejder udført at emigranter i Danmark i samarbejde med kunstneren.
Kunstnerens skitseoplæg for en begribelse af kunst rummer ligeledes håndgribelige kommentarer af de emigrerende kvinder. Tingene som helhed vedstår, at kunsten stedse forrykker nogle udtænkte grænser til det bedre.
Ai Wei Wei som aktuelt udstiller på Louisiana (2012) har i sin installation Trees and Rocks skabt et scenarie af rodløse, døde træer omgivet af øer af porcelæn ('china' på engelsk). Som Ai Wei Wei fortæller Iben Dalgaard ligeledes, at på trods af rødder og stabler af porcelæn er intet givet, hvis ikke man har kunst og åndelighed, at have både rødder og porcelænstablerne i. Med andre ord, det er nødvendigt, under alle omstændigheder, at se kunstværk og verden ved selvsyn.
Tekst: Dorthe Abildgaard, januar 2012.