Faciliteter
Café og butik
Skovhusets café er placeret i stuetagen med den smukke udsigt over søen. De store vinduer giver et fantastisk lysindfald, som uanset vejret gør, at man føler sig midt i et natursceneri omkranset af skoven med udsigt til søen. Når vejret er fint, kan mad og drikke nydes i det fri på den store terrasse foran caféen.Vi sælger økologisk kaffe, vand, vin, øl og kage. For kontrolrapport se dette link.
I forbindelse med caféen har vi en lille butik, hvor vi udstiller og sælger et udvalg af bøger, plakater, postkort og kunst. I denne periode er "Husets kunstner" keramikeren Christa Julin.
P-pladser
Der er to parkeringspladser ved Skovhuset, som begge kan benyttes af husets gæster.
Den ene parkeringsplads ligger foran Skovhusets hovedindgang. For at komme til p-pladsen kører man ind ad Søndergårdsvej, ned til bunden ad Mosevej og så ad Stien og til venstre ind i skoven. P-pladsen foran Skovhuset benyttes også til kunst- og varelevering.
Den anden parkeringsplads ligger under 2 minutters gang fra Skovhuset. Man kommer til p-pladsen fra Ballerupvej gennem den største af de af Skovhusets røde porte. For at komme hen til udstillingshuset går man ad en sti gennem skoven.
Andet
Endvidere findes garderobe, teleslyngfaciliteter, handicaptoilet samt elevator til første salen, og hovedindgang med handicapvenlig adgang til underetagen forefindes.