Pontus Kjerrman - Bænk, 2010

Doneret af støtteforeningen Skovhusets Venner.

En bænk er et sted for fordybelse, refleksion og hvile. Men den indbyder også til møder, samtale og samvær. Pontus Kjerrmans bænk i skovbræmmen ved Søndersø i Værløse har plads til det hele. Lige meget på hvilket tidspunkt af døgnet man passerer bænken, er den befolket af en lille flok personligheder. Godt nok optager de ikke siddeplads, men de er unægtelig en del af bænkens ’rum’, og sætter man sig til rette, indgår man automatisk i deres fællesskab. På hver side af bænken, lænet op af bænkens ben, står de – to små familier med mor, far og barn. Ikke almindelige menneske-figurer, men små eventyrlige væsner. Fabeldyr om man vil. Selvom det ikke er skabninger, hvis anatomi vi støder på i vores daglige liv, genkender vi dem alligevel, som de står der og holder om hinanden. Qua deres livagtige gestik, menneskelige adfærd og kærlige interaktion, kan vi ikke undgå at identificere os med dem. Bænkens horisontale flade synes at slå bro mellem de to familie-enheder, og de kommunikerer tydeligvis på tværs af det rum, bænken optager. Den kommunikations- og samhørighedsplatform, som bænken skaber mellem de to figur-grupper, bliver skovens gæster uundgåeligt en del af, når de slår sig ned ved Skovhuset. På bænken er man aldrig ensom.

Foto her.

Kjerrman er kendt for sine dyremennesker, der er inspireret af egyptisk og græsk kunst og ofte indgår i større monumenter i det offentlige rum. Særligt hans hestemenneske er en genkommende figur. Figurernes taktile, ’grove’ overflader gør dem levende og nærværende, modsætningsfyldte og fejlfulde, og denne komplekse natur gør, at vi intuitivt forstår dem.

Ligesom de menneskelignende figurer, der indgår som bærende elementer i ældre kulturers arkitektoniske monumenter, således fungerer de to fabeldyr-grupper ved Skovhuset som ekstra ’afstivere’ af den meditative platform, bænken i skoven udgør. Deres tilstedeværelse virker opløftende og forstærker bænkens funktion som en base for fri mental udfoldelse. Figurerne, der er lavet af det stof myter gøres af og synes at have en farverig afsmittende virkning på deres omgivelser, er med andre ord med til at bære den besøgende ind i en magisk verden eller ned i dybere bevidsthedslag, hvor der er god plads til eventyr, anderledes fortællinger og nye indsigter.

Tekst: Julie Damgaard Nielsen, januar 2012.