Skip to main content
  • Om Skovhuset
  • Udstillinger & projekter
  • Events
  • Undervisning
  • Nyhedsbrev
  • English
  • Aktuel & Kommende
  • Tidligere
  • Omvisninger
  • Gardening is Activism II
  • Om Skovhuset
  • Udstillinger & projekter
    • Aktuel & Kommende
    • Tidligere
    • Omvisninger
    • Gardening is Activism II
  • Events
    • Kommende
    • Tidligere
  • Undervisning
    • Kurser og workshops
    • Billedskole
    • Skoler og daginstitutioner
  • Nyhedsbrev
  • English

CO Hultén - Den svenske Cobramaler

CO Hultén - Den svenske Cobramaler

16. Januar 2016 - 06. Marts 2016
Carl Otto Hultén
Uden titel, CO Hultén
"Många händelser på en gång" af CO Hultén
"Sanningens metamorfoser" af CO Hultén
"Stridande fågler" af CO Hultén
"Vaxande stad" af CO Hultén
Uden titel. CO Hultén

CO Hultén - den svenske Cobramaler.

På årets særudstilling vises et stort og repræsentativt udvalg af værker af den svenske kunstner CO Hultén, i anledning af 100-året for hans fødsel. Hultén var en enestående kunstner som bl.a. opfandt spændende nye grafiske teknikker.

Udstillingens hovedfokus vil være på den del af Hulténs værk som relaterer sig til Cobra tidsmæssigt eller motivisk – med en fyldig præsentation af værker med klassiske Cobra-motiver som fugle og masker, udført i strålende farver.

Desuden vises et flot udvalg af Hulténs grafiske eksperimenter med teknikker som flottage og fróttage, og hans atelier, der fortsat står urørt i hans hjem i Malmö, opsættes komplet med staffelier, arbejdsborde, redskaber, færdige som ufærdige værker etc.

Endelig indgår et udvalg af Hulténs fantastiske samling af afrikanske figurer, skulpturer og masker – som var ham en helt uomgængelig inspirationskilde.

Udstillingen er i samarbejde med Museum Jorn i Silkeborg, og kan efterfølgende ses på museet.

Fernisering: Lørdag den 16. januar kl. 15.
Kunstcafé: Søndag den 7. februar kl. 15.

OBS: Læs omtale i Politiken e-avis.
Se tv-indslag om særudstillingen fra CPH-TV.

Læs mere om CO Hultén og særudstillingen i husets udstillingskatalog og medlemsblad SkovhusNyt nr. 1/2016.

Skovhuset Kunst & Natur - Ballerupvej 60 - 3500 Værløse - Telefon 70 60 20 16 - skovhuset@skovhuset.org