Danske Sølvsmedes 40 års jubilæumsudstilling
Danske Sølvsmedes 40 års jubilæumsudstilling
Moderne sølv
Fra oktober fyldes Skovhuset for første gang med korpusarbejder (stel, skåle, bestik etc.) i rent sølv, når Foreningen Danske Sølvsmede fejrer deres 40 års jubilæum.
Foreningen har eksisteret siden 1976, og tæller i dag omkring 20 medlemmer, som arbejder med sølv inden for alle felter: Fra de klassiske brugsgenstande som bestik, te- og kaffestel, skåle, fade, vaser, lysestager etc.- ofte i et meget moderne formsprog – til rent dekorative sølvarbejder som ex. skulpturer.
Foreningen Danske Sølvsmede har et utal af udstillinger bag sig i både ind- og udland, en af de seneste var på Museet på Koldinghus, hvor de sammen med Contemporary British Silversmiths viste det fremmeste moderne sølvsmedekunst repræsenterer.
Sølvsmedefaget er i dag under et vist pres, da sølv ikke længere udgør en uundværlig del af husholdningen. Det arbejder nutidens sølvsmede naturligvis på at ændre, bl.a. ved designmæssigt at nytænke de klassiske produkter, og øge fokus på den store glæde der er ved at se på, røre ved og bruge sølvgenstande.
NYT: Se tv-indslag om udstillingen fra CPH-TV.
Fernisering: Lørdag 22. okt. kl. 15
Kunstcafé: Søndag den 13. november kl. 15.