Skip to main content
  • Om Skovhuset
  • Udstillinger & projekter
  • Events
  • Undervisning
  • Nyhedsbrev
  • English
  • Aktuel & Kommende
  • Tidligere
  • Omvisninger
  • Gardening is Activism II
  • Om Skovhuset
  • Udstillinger & projekter
    • Aktuel & Kommende
    • Tidligere
    • Omvisninger
    • Gardening is Activism II
  • Events
    • Kommende
    • Tidligere
  • Undervisning
    • Kurser og workshops
    • Billedskole
    • Skoler og daginstitutioner
  • Nyhedsbrev
  • English

The Great Outdoors

The Great Outdoors

11. Juni 2022 - 18. September 2022
Bigert & Bergström, Jesper Dalgaard, Bjørn Pierri Enevoldsen, Mette Kit Jensen, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Studio ThinkingHand
Jesper Dalgaard, Så længe vi tror, lever håbet , 2022, Skovhuset Kunst & Natur. Foto: Bastian Birk Thuesen
Bigert & Bergström, Cooling Station Party Tent, 2022, Skovhuset Kunst & Natur. Foto: Bastian Birk Thuesen
Mette Kit Jensen, A Walk In The Park, 2022, Skovhuset Kunst & Natur. Foto: Bastian Birk Thuesen
Studio ThinkingHand, Archetype, 2021, Skovhuset Kunst & Natur. Foto: Bastian Birk Thuesen
Lilibeth Cuenca Rasmussen, Pancit á la Dansk, 2022. Foto: Christian Brems
Bjørn Pierri Enevoldsen, Naturen, 2022, Skovhuset Kunst & Natur. Foto: Bastian Birk Thuesen

(For info in English, please see below)

I Skovhusets sommerudstilling, The Great Outdoors, er kunsten flyttet udendørs. Seks kunstnere er med deres værker gået i dialog med området udenfor Skovhuset i en undersøgelse af vores behov for og forestillinger om det at være udendørs samt om den måde, vi bruger naturen på i dag. Udstillingen bevæger sig også indenfor i Skovhuset, hvor et mindre antal værker suppleres af et loungeområde, hvor man kan fordybe sig i emner fra udstillingen.

Vendingen The Great Outdoors forbinder man ofte med billedet af den storslåede, vilde natur og måske også med længslen efter et alternativ til dagligdagen. Et ophold i naturen handler for mange om at kunne mærke tilværelsen, at føle man er del af noget større, og om drømmen om at tage på eventyr.

Med The Great Outdoors har Skovhuset inviteret en række kunstnere til at give deres bud på og fortolkning af vores behov for at være udendørs og af det natursyn og samtidsperspektiv, som det afspejler. Derudover har vi indbudt lokale foreninger med udendørsliv i centrum til at deltage i et program af arrangementer.

Blandt værkerne i udstillingen dukker den skrøbelighed op, som menneskets brug af naturen kan være forbundet med. Jesper Dalgaard og Bigert & Bergströms skulpturer griber på hver deres måde ind i den antropocæne virkelighed, hvor menneskets markante indvirkning på naturen falder tilbage på os selv. Festen fortsætter, men den foregår hånd i hånd med truslen om kollaps.

Hos Lilibeth Cuenca Rasmussen er turen ud i naturen forbundet med muligheden for at genopdage den som et lokalt, bæredygtigt spisekammer, i en livsbekræftende kombination med traditioner udefra. Også Mette Kit Jensen og Bjørn Pierri Enevoldsen tager os med på vandring ud i det grønne og bruger velkendte, kulturelt formede hjælpemidler til at skabe lidt skæve vinkler på vores omgang med naturen.

At naturen ikke er noget man skal finde udenfor, men at den og mennesket er indbyrdes forbundne, som i et symbiotisk netværk af svampehyfer, er et vilkår Studio ThinkingHand fremhæver i deres skulpturer. Det er et perspektiv som peger ud over det antropocæne, væk fra mennesket som centrum og modsætning til naturen.

Samarbejdspartnere
TEC Ballerup og Søndersøskolen, Værløse. 

Skovhusets Kunst & Natur er støttet af Furesø Kommune, Beckett-Fonden, 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Ny Carlsberg Fondet, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.

-------

In The Great Outdoors, Skovhuset's summer exhibition has moved outside. With their works, six artists have entered into a dialogue with the area outside Skovhuset in an exploration of our needs and ideas about being outdoors and the way we use nature today. The exhibition also takes place inside Skovhuset where a small number of works are complemented by a lounge area where you can immerse yourself in topics from the exhibition.
 
The phrase The Great Outdoors is often associated with the image of magnificent, wild nature and perhaps also with the longing for an alternative to everyday life. For many people, spending time in nature is about feeling alive, feeling part of something bigger, and about the dream of going on an adventure.
 
With The Great Outdoors, Skovhuset has invited a number of artists to give their take on and interpretation of our need to be outdoors and the view of nature and contemporary perspectives it reflects. In addition, we have invited local associations with outdoor life at their core to participate in a programme of events.
 
The works in the exhibition reveal the fragility that can be associated with human use of nature. Jesper Dalgaard and Bigert & Bergström's sculptures intervene in their own way in the Anthropocene reality, where man's significant impact on nature reflects on ourselves. The party goes on, but it goes hand in hand with the threat of collapse.
 
For Lilibeth Cuenca Rasmussen, the trip into nature is associated with the opportunity to rediscover it as a local, sustainable pantry, in a life-affirming combination with traditions from abroad. Mette Kit Jensen and Bjørn Pierri Enevoldsen also take us on a walk outside and use familiar, culturally shaped tools to create slightly offbeat angles on our interaction with nature.
 
That nature is not something to be found outside, but that nature and humans are interconnected, as in a symbiotic network of fungal hyphae, is a condition Studio ThinkingHand emphasises in their sculptures. It is a perspective that points beyond the Anthropocene, away from man as the centre and opposite of nature.
 
Collaboration partners
TEC Ballerup and Søndersøskolen, Værløse. 
 
Skovhuset's Art & Nature is supported by Furesø Municipality, Beckett-Fonden, 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Ny Carlsberg Fondet, Det Obelske Familiefond and Statens Kunstfond.
 

Skovhuset Kunst & Natur - Ballerupvej 60 - 3500 Værløse - Telefon 70 60 20 16 - skovhuset@skovhuset.org