Skiftedag, haveaktivisme og lydbad om månen
Skiftedag, haveaktivisme og lydbad om månen
Skiftedag i TERRA: Resonans
Fredag 25. august kl. 17-20
Med gruppeudstillingen TERRA: Resonans, der åbnede 1. april, har Skovhuset Kunst & Natur taget fat i et nyt, fleksibelt format, hvor udstillingen ændrer sig undervejs. Nye kunstnere og værker er løbende kommet til, og fredag den 25. august introducerer vi endnu tre kunstnere: Rahima Gambo, Skye Jin og Elsebeth Jørgensen. Vi kalder det skiftedag/fernisering. Oplev udstillingen i sin nye form, med både ny-producerede og ældre værker. Læs mere her
Gardening is Activism II: Klargøring af skyggehave ved Skovhuset
Fredag 25. august kl. 17.30
På skiftedagen kan man også få jord under neglene og være med til at klargøre en skyggehave, som del af kunstner og permakultur designer Skye Jin's nye projekt, Gardening is Activism II. Projektet sætter fokus på permakultur, spiseligt bunddække og biodiversitet i tæt forening med kollektive processer og fællesskaber. Det er et projekt som gennem aktiv deltagelse og hands-on havearbejde griber ind i dialogen om klimaet med en aktivistisk æstetik. Alle med grønne fingre eller interesse for at vide mere om permakultur kan være med. På fredag 25. august klargøres haven og vi luer rodukrudt og registrerer eksisterende vilde planter. Husk havehandsker! Selve plantningen af skyggehaven og det selvforsynende permakultur økosystem foregår lørdag 7. oktober i en workshop med Skye Jin.
Naturfortællinger: Poetisk lydbad om månen
Søndag 27. august kl. 14-15
Naturfortællinger er en stemningsfuld og fordybende rejse, hvor månens mysterier udfoldes i en symfoni af viden, nysgerrighed og poesi. Vi knytter forbindelse med det store kosmos og får et indblik i, hvordan månens færd er knyttet til vores egen, og hvordan den har været med til at forme landskaber, livsrytmer og menneskelige eksistenser. Med journalist Shideh Morovati og elektronisk musiker Mathias Kirkegaard, der kombinerer ASMR (autonomous sensory meridian response), videnskabelig historiefortælling, journalistik og meditation med fordybende musikalske lydlandskaber, der komponeres live. Så sæt dig godt til rette og luk øjnene; scenen er sat for en poetisk og lærerig rejse gennem tid og rum. Billetpris kr. 60. Læs mere her