SKOVHUSET: Prismer
SKOVHUSET: Prismer
Skovhuset Kunst & Natur introducerer nu sit nye vinterprogram, SKOVHUSET: Prismer. Prismer er en ny måde at bruge huset på i årets mørke måneder, fra november 2023 til 31. marts 2024. Skovhuset vil nemlig kun have åbent, når der er arrangementer, til gengæld vil der være mange af dem. Arrangementerne vil foregå i og udenfor Skovhuset, der åbner sin café en time før start.
SKOVHUSET: Prismer er er et program af events og aktiviteter, der skal inspirere, vække sanserne, skabe oplevelser og åbne for samtaler om kunst, natur, mennesker og vores samtid. Programmet rummer stor aktivitet hele vinteren for både børn og voksne, og man kan glæde sig til en bred vifte af oplevelser. Bl.a. kunstdebatter, koncerter og fællessang, workshops og vandringer med lokale naturkendere, foreninger og økologiske virksomheder samt forfatteroplæsninger, diskussioner og performances.
Oplev bl.a. kunstneren Amalie Smith, filosofihistoriker Aksel Haaning og naturformidleren Peter Schulz Schovsbo fra Naturstemt holde foredrag, og vær med når forfatterne C.Y. Frostholm og Johanne Lykke Naderehvandi læser op fra deres forfatterskab. Lyt også til musik med violinisten Kim Sjøgren, Den Danske Guitarduo og Anders Ahlfelt Rønne. Hele programmet rundes af med fællesspisninger i huset til påske.
Under SKOVHUSET: Prismer vil man under sit besøg kunne opleve kunstværker af Mette Kit Jensen, Skye Jin, Elsebeth Jørgensen og Nicole Cecilie Bitsch Pedersen. I forbindelse med sommerens udstilling TERRA: Resonans startede de fire kunstnere nye projekter om Søndersø, området og naturen omkring Skovhuset. Disse værker kan stadig ses. I vintermånederne tager vi tråden op fra værkerne og byder på samtaler med kunstnerne og inviterede gæster.
Alt i alt vil vinterprogrammet samle, bryde og spalte idéer, viden, erfaringer, oplevelser og mennesker - som en prisme og et samlingspunkt for kunst, natur og nye fællesskaber.
Skovhusets åbningstider følger de enkelte arrangementer, med åbning af caféen en time før start. Læs mere under de enkelte arrangementer.
Kommende arrangementer:
Onsdag 6. december kl. 16-18:30
STEMT AF NATUREN: Foredrag og oplæsning v. filolog Aksel Haaning, forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Peter Schulz Schovsbo fra Naturstemt: Om naturens stemme og vandring om at lade omgivelserne komme i tale. Læs mere her
Torsdag 21. december kl. 16-17:30
SOLHVERVSSANG: fællessang v. Sara Futtrup med afsæt i Højskolesangbogen. Læs mere her
Tirsdag 16. januar kl. 16-18
RITER OG MØRKE: Installation v. billedkunstner Sabine Wedege og oplæsning v. forfatter Johanne Lykke Naderehvandi: Om ritualer og mørkets indvirkning på menneskets kultur og vores relation til hinanden og naturen.
Torsdag 25. januar kl. 16-18
FORSKYDNING - TEGNING OG BÅL med Peter Schulz Schovsbo fra Naturstemt.
Fredag 26. januar kl. 16-18
MØRKNINGSSANG - fællessang v. Sara Futtrup med afsæt i Højskolesangbogen.
Søndag 28. januar kl. 15-17
KONCERT: Den danske Guitarduo optræder med afsæt i deres nye udgivelse ‘Night Birds’. I sammenarbejde med Furesø Musikskole.
Torsdag 8. februar kl. 18-20
NOGET OM AT UNDGÅ AT FÅ TILVÆRELSEN GALT I HALSEN: Anders Ahlfelt-Rønne og Kirstine Pedersen opviser humoristisk og bevægende teaterkoncert. Læs mere her
Søndag 11. februar kl. 14-17:30
OVERFLADER OG SAMMENSMELTNING: Animaligagaks performance og animationsfilm om dyrets og menneskets sammensmeltning i en søgen mod at give naturen tilbage til naturen. Forfatter Rasmus Theisen og litterat Adam Paulsen undersøger landjorden - landbruget og naturen - som sted i kunsten, litteraturen og tænkningen.
Torsdag 15. februar kl. 17-19
NATUREN I ARKITEKTUREN: Oplæg v. Arkitektgruppen gruppe-aja og landskabsarkitekt Anna Aslaug Lund om materialer, bæredygtighed og rum.
Onsdag 21. februar kl. 17-19
MENNESKET I NATUREN: Oplæg v. forfatter og billedkunstner Amalie Smith og Cecilie Rubow om forholdet mellem natur og teknologi samt indenmenneskets natur sættes under lup.
Torsdag 29. feburar kl. 16-18
FORSKYDNING - VANDRING i solnedgangens stilhed på Flyvestation Værløse med Peter Schulz Schovsbo fra Naturstemt.
Lørdag 9. Marts kl. 13-15
'INTET FORSVINDER': Realeasekoncert og skovritual v. Agnes Eas debut-EP.
Onsdag 21. marts kl. 16-18
FORSKYDNING - TEGNING OG BÅL med Peter Schulz Schovsbo fra Naturstemt.
Billetter til arrangementerne kan købes eller reserveres via billetto.dk eller skovhuset@skovhuset.org. Billetter til halv pris kan købes som medlem af Skovhusklubben/årskort ved at skrive til skovhuset@skovhuset.org